Som regel foregår det sådan, at opdrætteren spørger en hvalpekøber, som han eller hun kender i forvejen, om hvalpekøberen i stedet kunne tænke sig at have hunden udstationeret. Det kaldes også at være fodervært.
God kontakt med opdrætteren
Grunden, til at man ikke bare kan ringe til en hvilken som helst opdrætter og sige, at man er interesseret i at få en hund udstationeret, på samme måde som man kan ringe og sige, at man gerne vil købe en hvalp, er, at opdrætteren gerne vil have en rigtig god kontakt med udstationeringsværten.
Opdrætteren vil som oftest foretrække, at værten ikke bor for langt væk, sådan at det ikke er alt for besværligt, når hunden skal hentes til konkurrencer, udstilling eller parring. Men man har selvfølgelig altid lov til at nævne, at man er interesseret i at have en hund udstationeret, hvis opdrætteren skulle få brug for det.
Det er også vigtigt, at du føler, at du har god kontakt til opdrætteren og stoler på, at han eller hun passer godt på din hund! Når det er tid til hvalpekuld eller hunden skal med ud at rejse for at blive udstillet, har du pligt til at overlade hunden til opdrætteren.
Præcis som at købe en hvalp
Når du henter hvalpen, er det præcis som at købe en hvalp. Hvalpen skal være ID-mærket og have fået de første ormekure, og de fleste opdrættere vil også have sørget for, at hvalpen er vaccineret mod hundesyge og parvovirus. Når man indgår en udstationeringsaftale, er det meget vigtigt, at man diskuterer vilkårene grundigt og laver en aftale, som begge parter kan skrive under på, sådan at man ved, hvem der afholder de forskellige udgifter, og hvilke rettigheder og pligter begge parter har.
Den eneste forskel, i forhold til at købe hvalp, er, at der ikke er nogen penge, der skifter hænder
Den eneste forskel, i forhold til at købe hvalp, er, at der ikke er nogen penge, der skifter hænder, når man skriver en udstationeringsaftale i stedet for en købsaftale.
Der er mulighed for at lave andre former for aftaler. Det er for eksempel meget almindeligt, at man kan få en hvalp til halv pris, mod at opdrætteren får ret til at trække et eller to kuld hvalpe på tævehunden (eller hvis det er en hanhund, låne den til en eller to parringer). Det kaldes nogle gange at være halv fodervært.
Uanset aftalens karakter skal du aldrig sige ja til udstationering uden at have en skriftlig aftale. Det gælder også, hvis opdrætteren er en god ven, og I stoler fuldt og fast på hinanden, for man ved aldrig, hvad der kan ske i fremtiden. Det er så let at blive uvenner, hvis der opstår tvivl om, hvem der skal betale hvad, og hvilke rettigheder de to parter hver især har.
Få en holdbar aftale
Det er mest almindeligt, at opdrættere udstationerer tæver. Dansk Kennel Klub har lavet en udstationeringsaftale der er med til at sikre, at en udstationering får et godt forløb for både opdrætteren og værtsfamilien. Udstationeringsaftalen kan du finde på DKK's hjemmeside.
Som regel har opdrætteren ud over at bruge hunden i avl også ret til at tage den med til udstilling, konkurrencer, brugs- eller jagtprøver, og som udstationeringsvært har du pligt til at sørge for, at hunden kan deltage og at den er i god form og foderstand til at udføre de opgaver, den skal udføre. De fleste opdrættere giver deres vært lov til også at træne og gå til konkurrencer på egen hånd, hvis man har lyst til selv at være med.
Hvem ejer hunden?
Opdrætteren har lov til at disponere over hunden i tidsbestemte perioder med det formål at udnytte sine rettigheder i forbindelse med udstilling og avl. Og eftersom opdrætteren er den egentlige ejer af hunden, indtil aftalen udløber, har han eller hun selvfølgelig en del at skulle have sagt med hensyn til hundens pasning, for eksempel foder, motion og pelspleje, men ud over det har du ret til at behandle hunden som din egen.
Opdrætteren står for alle udgifter i forbindelse med udnyttelsen af rettigheder til avl, mens udstationeringsværten står for de øvrige udgifter til almindelig pasning og pleje. Hvem der betaler forsikring, kan man nedfælde i aftalen.
En opdrætter kan ikke bare komme og hente hunden, fordi I er blevet uvenner eller har forskellige meninger om, hvordan hunden skal opdrages! Den eneste grund, til at en udstationeringsvært kan blive frataget sin hund, er, at værten beviseligt vanrøgter hunden, eller direkte misligholder den skriftlige aftale, der er mellem parterne.
Positive erfaringer
Mange udstationeringsværter har positive erfaringer med denne måde at have hund på, selv om det kan være hårdt at skulle af med hunden i ti uger, når hun skal have hvalpe hjemme hos opdrætteren.
Da der som regel er en god kontakt mellem opdrætter og vært, er der også mulighed for at lære en masse af et ’hundemenneske’ med stor erfaring, og få lidt ekstra hjælp med for eksempel træning, hvis du er uerfaren hundeejer eller bare ny inden for en bestemt race eller konkurrenceform. Det er også en god måde at lære mere om hundeopdræt på, og du kan sikkert få lov til at være med til parringen og måske også senere, når hunden skal have hvalpe.
Stort ansvar
Det er et stort ansvar at være udstationeringsvært for et andet menneskes hund, og derfor skal det føles som en rigtig løsning lige fra begyndelsen. Lad være med at indgå en aftale, hvis du ikke føler dig tryg ved opdrætteren og dennes måde at håndtere hunde og hvalpe på.
Det er en god idé at tale med andre, der har haft den samme opdrætters hunde udstationeret. Læs Dansk Kennel Klubs udstationeringsaftale grundigt igennem, før du skriver under, og vær ikke bange for at stille kritiske spørgsmål, hvis noget er uklart.
Kilde: Agria.
Kontakt os gerne hvis du kunne være interesseret i at bliver udstationeringsvært.
Jesper Skudstrup Madsen & Anne Mette Madsen
Ringparken 22
9800 Hjørring
+45 22 76 79 70
ringparken22@hotmail.com